Delvis indvielse
1965 juni;
Lige så glædeligt ser det ud for det nye Kollegium der indtil nu har 60 tilmeldte elever, og der er daglig "et hav" af henvendelser fra forældre, som ønsker skema tilsendt.
Der bliver plads til omkring 90 elever, og det ser ud til, at der kan begyndes med fuldt hus. Foreløbig er de to fløje, deraf den ene med beboelse til Kollegiets forstanderpar, hr. og fru Duus, og det er med fuld garanti lovet, at den tredje fløj er klar til indflytning inden skolen begynder1

August;
Jyderup Realskoles KollegiumSøbæksvej i Jyderup er nu delvis indviet og "indtaget" af 48 raske drenge i drengefløjen, meden 2 drenge og 32 piger venter i den midlertidige kostskole i Højsted, indtil pigernes fløj og endnu et drengeværelse er færdigt til september (1965)
Forstanderparret, Hr. og fru Duus, er flyttet ind i hovedfløjen, og i det hypermoderne køkken har hovmester Reinholdt Petersen overtaget regimet.
Velkomst
Ved en uofficiel sammenkomst på kollegiet, hvor samtlige elever, Realskolens lærerpersonale og institutionernes bestyrelse var til stede, rettede skolebestyrer Willy G. Hebin en velkomst til eleverne og nævnede, at man glædede sig til at have alle kosteleverne samlet på et sted.
Dejlige lokaliteter.
Drengene er lykkelige for deres værelser, som alle er 2-mands og ideelt indrettet. De har to gange daglig en lille travetur til og fra Realskolen via Drivsåtvej. Eleverne kommer fra mange egne af landet, dog flest fra København. De første dage er gået med at blive akklimatiseret og "finde hinanden".
Der går endnu nogen tid, før legeplads og boldbaner er i orden, og det er derfor vedtaget, at der dagligt skal arrangeres eftermiddags udflugter til strand og skov eller ud at se sig om. Børnene får en madpakke med og får lejlighed til at lege og tumle sig eller dyrke idræt under frie former, indtil de skal hjem til lektielæsningen2


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 22. jun. 1965, side 3+4; 36 Realister på Jyderup Realskole; Kollegiet
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 21. august 1965, side 3+4; Kollegiet indviet - fra Carsten Schwartz
Note: Se bold- og idrætsbaner

Sidst opdateret 28. januar 2015
©Jyderup Realskole